Vær’ en klimaven:
FN’s Verdensmål
Kæledyr er en vigtig fritidsaktivitet for mange mennesker og betragtes af langt de fleste som en forlængelse af deres familie — men er du klar over, at i de enkelte tilfælde kan et dyr også yde et væsentligt bidrag til en persons klimaaftryk?
Et studie fra Schweiz viser, at klimapåvirkningen bliver større, jo større og tungere dyret er. Hvordan du fodrer dit dyr er det der vejer tungest på klimakontoen, men også forbruget af andre produkter og transport yder en miljøbelastning. Sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug for en person, der bor i Schweiz, vil det at holde en hest øge ens klimaaftryk med en tredjedel (33%). Hundehold øger din klimabelastning med 6%, mens katte og mindre dyr forøger din miljøpåvirkning med 3% eller mindre.
Vi fra JORDLIG vil gerne inspirere dig til et mere klimavenligt kæledyrsliv.
FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling skal tilsammen sætte os på kurs mod en mere bæredygtig fremtid, hvor ingen lades i stikken. Vi arbejder primært med Verdensmål 12, og isærdeleshed delmål 12.2 - 12.5 - 12.6 - 12.8, men vores indsats i forhold til at udvikle økologiske og plastikfrie plejeprodukter bidrager også indirekte til FN’s Verdensmål 14.1.
Vi sætter desuden en ære i, at anvende vores sociale platforme til at oplyse, uddanne og videreformidle klimadebatten og hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, hvilket indirekte kan være et bidrag til FN’s Verdensmål 4.7.
Verdensmål 12
Ansvarligt forbrug og produktion
Jordens naturlige ressourcer er ikke uendelige, og vi mennesker forbruger mere end vi nogensinde før har gjort. Jordens ressourcer er simpelthen ved at slippe op.
Lande med en høj levestandard er også de lande der har det største klimaaftryk og materielle forbrug. Hvis alle på Jorden levede som os danskere, ville vi have behov for 2,6 gange flere jordkloder at leve på.
Hvert år beregnes det hvilken dag på året, at verdensbefolkningen har brugt flere ressourcer end Jorden kan nå at gendanne. Udviklingen viser, at Jordens overforbrugsdag falder tidligere og tidligere på året. Vi forbruger altså langt flere ressourcer end Jorden kan levere.
Verdensmål 12 er et mål om at opnå ansvarligt forbrug og produktion.
Fremtiden afhænger af hvordan vi mennesker vælger at leve vores liv: Hvad vi spiser. Hvordan vi transporterer os. Hvad vi køber. Det har en stor effekt at du som privatforbruger efterspørger og køber bæredygtige produkter og løsninger.
Verdensmål 14.1
Livet i Havet
Havet skaber indkomst og giver mad på bordet for millioner af mennesker. Havets alger skaber halvdelen af den ilt vi indånder. Havet er med til at køle Jorden ned, som modvirker klimaforandringer. Desværre står det skidt til under havoverfladen.
Verdenshavene lider under menneskers aktivitet på Jorden. Mere end 80% af den forurening, der er i Havet, kommer direkte fra landjorden. Det er forurening fra ubehandlet spildevand, pesticider fra landbruget og plastik. Som resultat forsuredes havene og det gør havets dyr mere sårbare. Forsuring giver mangel på føde, dårlige iltforhold og andre forandringer i havets økosystem, der i yderste konsekvens kan slå havets dyr ihjel.
Hvert år ender 8 millioner tons affald i Havet. Det svarer til en lastbil fyldt med plastik tømmes i Havet hvert eneste minut dagen igennem året rundt!
89% af alt plastik i Havet stammer fra engangsprodukter af plastik. Alt det plastik ender ikke kun i maven på havets dyr, men vi finder den også i vores egne fødevarer og i drikkevandet — som mikroplastik.
Verdensmål 4.7
Kvalitets uddannelser
Der er sket store fremskridt på dét område de seneste årtier. 9 ud af 10 børn i verden starter i skole, men der er stadig mange børn og unge, der ikke har mulighed for at komme i skole.
Uanset grunden til at et barn ikke kommer i skole, er det ikke kun ødelæggende for det enkelte barns fremtid. Den manglende undervisning kender ingen endnu helt konsekvenserne af, men det er med til at sænke udviklingen i hele landet.
Det er ikke alene vigtigt at børn, unge og voksne kommer i skole. Det er også vigtigt at sikre en ordentlig kvalitet af undervisningen.
Selvom kvalitet i undervisningen ikke er en udfordring her i Danmark, er Verdensmål 4 stadig relevant. For i lande, hvor der allerede er kvalitetsuddannelser, gælder det om at uddanne kommende generationer i hvordan vi lever bæredygtigt, skaber en bæredygtig udvikling og er ordentlige verdensborgere som passer på Jorden.