Vores mission:

Håndrørt med kærlighed

Vi er en mikroproducent af kompromisløs hudpleje håndrørt af økologiske og veganske ingredienser, fordi vi har en vision om at ændre og gentænke den måde, vi plejer vores hobby- og kæledyr.

Planeten bliver lige nu hurtigere varm end nogensinde før i verdenshistorien. Klimaet er kort sagt ved at kollapse. Konsekvenserne af klimaforandringerne er alvorlige med smeltende iskapper og stigende vandstande, mere ekstremt vejr, og et historisk stort tab af dyre- og plantearter.

Vores produkter løser på ingen måde problemet, men de kan agere som en daglig påmindelse til os alle om naturens betydning. De er samtalestartere for at vise, uddanne og inspirere flere til at se værdien og potentialet, der er tilgængeligt, når vi genopretter forbindelsen til naturen.

 

Vores værdier

Vi fra JORDLIG har forpligtiget os til kun at anvende naturligt udvundne ingredienser

Målsætning: 100% naturlige

Vi har forpligtiget os til kun at anvende ingredienser, som er effektive og skånsomme på huden såvel som for Jorden. Vi benytter os kun af naturligt udvundne ingredienser fra hvad vi betragter som vedvarende kilder, der ikke bidrager til ødelæggelsen af miljøet.

Alle vores produkter indeholder derfor økologiske råvarer, hvortil vi hele tiden stræber efter at øge mængden af økologi.

Undersøgelser viser, at der i gennemsnit er 30% flere vilde plante- og dyrearter i og omkring økologisk landbrug, og jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, des flere sommerfugle kommer der — for slet ikke at nævne at der er flere vilde bier på arealer, hvor der ikke anvendes pesticider.

En ingrediens af naturlig oprindelse betyder for os, at den er udvundet fra naturen, og ved at vælge naturlige udvundne ingredienser bliver vores produkter samtidig bionedbrydelige, veganske og cruelty-free.

Vores produkter indeholder heller ikke harske kemikalier, syntetiske parfumer og farvestoffer, parabener, silikone, mikroplast, sulfat, palmeolie, ftalater eller udtørrende alkoholer.

Vi fra JORDLIG har forpligtiget os til altid at anvende økologiske ingredienser når det er muligt, for at nedbringe din eksponering for giftstoffer

Nøgleord: Økologiske

Økologiske hudplejeprodukter er produkter, der er fremstillet af ingredienser, der er dyrket uden brug af syntetiske pesticider, herbicider eller kunstgødning.

Der findes endnu ingen videnskabelige undersøgelser, som siger, at økologisk hudpleje er bedre for huden end ikke-økologiske produkter.

Det er nærmest umuligt at undersøge præcis, hvor skadelige sprøjtemidler er for pattedyr, og det er endnu uvist hvad lave eksponeringer af pesticider over tid betyder for vores sundhed, fortæller lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Eksponering for pesticider bidrager umiskendeligt til uønskede cocktaileffekter, men der mangler bedre data om en hel del pesticiders sundhedseffekter og andre kemiske stoffer for at kunne vurdere, hvor stor den samlede risiko er.

Vi ved til gengæld at huden er kroppens største organ, og dét huden udsættes for (selv i ganske små mængder) finder vej til blodbanen og dermed videre ind i kroppen og dens organer.

Økologisk hudpleje reducerer eksponeringen overfor giftstoffer, samtidig med at du passer bedre på Jorden, og derfor vælger vi altid økologiske råvarer, når vi kan.

Vi fra JORDLIG har forpligtiget os til aldrig at anvende råvarer af animalsk oprindelse eller animalsk afledte ingredienser, fordi vi elsker dyr

Nøgleord: Veganske

Vi er ikke et sædvanligt hudplejemærke. Vores 100% veganske produkter er udviklet ud fra vores kærlighed til dyr, da de ikke bør være en del af menneskelig grådighed.

Når et produkt kan betegnes som vegansk, betyder det, at produktet ikke indeholder råvarer af animalsk oprindelse eller animalsk afledte ingredienser.

Vegansk skal ikke forveksles med cruelty-free, der udelukkende refererer til, at det færdige produkt eller udvalgte ingredienser ikke er blevet testet på dyr.

Ingen plejeprodukter, der sælges i EU, må være testet på dyr. Denne praksis har været forbudt i flere år. Dine plejemidler vil således altid være cruelty-free, så længe produkterne er købt inden for Den Europæiske Union.

Foruden at være venligere over for dyrene, er veganske produkter typisk også mere ressourcebesparende (sammenlignet med animalske produkter), da processen fra dyrkning til det færdige produkt er kortere og råvarerne kan ofte produceres lokalt.

Ofte sker der også en forveksling mellem naturligt og vegansk. Mange naturlige ingredienser stammer ganske vidst fra planteriget. Bivoks og honning er eksempler på ingredienser af naturlig oprindelse der ikke er veganske, fordi de produceres af bier.


Vi fra JORDLIG er stolte over at være en dansk kvalitetsvirksomhed, for danskproduceret det bedste og nemmeste sted at starte, når du ønsker en mere klimavenlig løsning

Målsætning: Made in Denmark

Danmark er verdensberømt for vores høje standarder og store vidensgrundlag, og at vælge danskproduceret er både et godt og nemt sted at starte, når du ønsker en mere klimavenlig løsning. For når vi producerer vores produkter tæt på vores forbrugere, mindsker vi vores negative klimaaftryk, fordi den CO2-udledende transport holdes på et absolut minimum.

Alle vores produkter er håndlavet med kærlighed og omtanke, for at gøre op med samfundets overvældende forbrugskultur.

Vi sikrer friskhed og undgår at produkter ophober sig og potentielt spildes ved næsten udelukkende at producere på bestilling.

Hvis denne filosofi for alvor skal slå igennem, kræver det, at vi forbrugere bliver mere bevidste om, at det håndlavede tager længere tid og selvfølgelig ikke kan udvikles til de samme priser, som det der lynhurtigt masseproduceres af maskiner.

Jordlig er en ny form for luksus, som har signalværdi og viser at du værdsætter nærhed, omtanke og håndværk.

Vi fra JORDLIG anvender udelukkende lægeplanter, fordi de har været værdsat for deres helbredende egenskaber siden de tidligste tider, og kroppen er udviklet til at udnytte netop disse planteforbindelser

Nøgleord: Det gamle Håndværk

Lægeplanter er fra de tidligste tider blevet værdsat for deres helbredende egenskaber, og den dag i dag stammer omkring 75% af farmaceutiske præparater fra planter.

Menneskets kulturer har haft mange tusinde år til nøjagtige observationer og mere eller mindre vellykkede eksperimenter med lægeplanter. Dyrenes reaktioner på at spise eller gnide sig op ad planter har også været af vigtighed for traditionens udvikling.

Egyptiske optegnelser (2900 f.v.t.) dokumenterer over 700 plantebaserede lægemidler som indeholder alt fra mundskyl, piller og infusioner til salver og cremer.

De tidligste registreringer af naturlige produkter er lertabletter afbildet i kileskrift fra Mesopotamien (2600 f.v.t.), som dokumenterede olier fra cypres og myrra, som stadig bruges i dag til behandling af hoste, forkølelse og betændelse.

Så sent som i 1930’erne var omkring 90% af den medicin, som lægerne udskrev eller apotekerne forhandlede, plantebaseret.

Vi fra JORDLIG er meget opmærksomme på vores miljøpåvirkning og vælger altid ud fra hvordan vi kan nedbringe vores klimaaftryk

Nøgleord: Klimabevidst

Vi er meget opmærksomme på vores ingrediensers miljøpåvirkning, hvad enten det er CO2-aftrykket fra dyrkning og transportering af råvarer eller nedstrøms påvirkning af jord og havvand fra syntetiske pesticider.

Vi anvender for eksempel ikke palmeolie, fordi anlæggelse af palmeplantager medfører massive regnskovsrydninger. Når regnskoven fjernes, ødelægges levesteder og truede dyrearter presses mod udryddelse.

Vi tænker længe og grundigt over vores emballagering, og det er en hjørnesten af vores koncept som vi ofte cirkler tilbage til for hele tiden at forbedre os på området.

Vi anvender genanvendelige materialer som papir, pap, glas og aluminium. Vi genbruger forsendelsesæsker og beskytter forsendelsen med kassefyld lavet tørret tang fra Nordsjælland.


Vi fra JORDLIG vægter gennemsigtighed højt og oplyser derfor altid andelen af organiske og økologiske ingredienser i vores produkter

Målsætning: Transparent

Det er vigtigt for os, at du som forbruger let kan læse præcis hvad dine produkter indeholder. Vores ingredienslister er derfor også skrevet på dansk, fordi det skaber tryghed for dig som køber og varetager.

Som et gennemsigtigt hudplejemærke benævner Central altid, hvor stor en procentdel af vores ingredienser, der er organiske, og hvor stor en andel der er økologisk dyrket, og dette angives separat.

Mange tror at økologiske hudplejeprodukter er 100% økologiske, men kosmetik og hudpleje er ikke omfattet af det røde ø-mærke eller underlagt statslig kontrol.

Økologiske hudplejeprodukter skal kun indeholde 1% økologi, for at de må markedsføre sig som økologiske.

Det er i vores optik direkte uetisk, at fremføre et produkt som værende naturligt og økologisk uden at benævne dens præcise procentdel — hvorfor vi oplyser dette for samtlige af vores produkter. Vi ønsker at være et ærligt brand, som du kan stole på.

Vi fra JORDLIG ønsker at inspirerer dig til at genopdage respekten og kærligheden til naturen, så vi kan finde viljen til at beskytte Jorden mod klimaforandringer

Nøgleord: Etik

Nogle mennesker beslutter at skifte til mere økologiske hudplejeprodukter eller naturmidler for at undgå syntetiske ingredienser. Andre tror udelukkende på naturens kraft. Andre igen gør det af etiske årsager.

Mennesket er det eneste væsen på Jorden, der kan handle etisk. Det giver os et ansvar over for planeten og andre levende væsner.

Med stor magt følger stort ansvar.

Hvis vi for alvor skal handle på klimakrisen, er vi nødt til at se den som det etiske problem, den er. Vi ser planeten som en ressource, der skal forbruges – som et gudgivent råstof for vores behov. Men hvis vi skal finde viljen til at beskytte vores planet mod klimaforandringer, skal vi genopdage respekten og kærligheden til naturen.

Vores produkter løser på ingen måde problemet, men de kan agere som en daglig påmindelse til os alle om naturens betydning. De er samtalestartere for at vise, uddanne og inspirere flere til at se værdien og potentialet, der er tilgængeligt når vi genopretter forbindelsen til naturen.

Nøgleord: Dansk Iværksætteri

Mit navn er Sofja, og jeg er uddannet cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i æteriske oliers beroligende effekt på tamheste.

Produktserien fra Jordlig tager udspring i mit indgående kendskab til dyrefysiologi, patogener, adfærd og velfærd.

Jeg anvender naturens remedier til, at genetablere kroppens funktionalitet og trivsel, og for at undgå unødvendige fyldstoffer, som kroppen alligevel ikke kan bearbejde eller udnytte.

Vores produkter gør det let for dig, at anvende lægeplanter og planteekstrakter til at fremme helbredet og trivslen hos dine dyr, samtidig med at du signalerer klimaansvarlighed.