JORDLIG┆Aromaterapi mod koncentrationsbesvær

JORDLIG┆Aromaterapi mod koncentrationsbesvær

199,00 kr.

En aromaterapeutisk spray til alternativ håndtering af koncentrationsbesvær hos træningshunde.

Spray på tekstiler nær hunden for at skærpe fokus, styrke jeres forbindelse og mindske forvirring via aromaterapi.

Tekstilsprayen er udviklet med henblik på, at blive anvendt til træningssammenhænge, der ellers kan være præget af højt stressniveau, vokalisering (gøen, piben, hylen) og manglende evne til at fokusere på ejeren.

For længerevarende brug, genopfrisk duften på tekstilet med 2-3 timers mellemrum for at sikre terapeutisk effekt.

50 ml ECO-HDPE plastflaske med genanvendelig PP-PLAST spraylåg.

Antal:
Føj til kurv

Copyright © by Sofja Koziara. Filmed by Katja Jensen Photography.

Mere information

  • Hundetrænere ser mange udfordringer på træningspladsen med højt stressniveau, vokalisering (gøen, piben, hylen), manglende evne til at fokusere på ejeren og problemer med aggressiv adfærd hundene imellem.

    Hundeejere er dårlige til at søge hjælp, hvis deres hunds adfærd er uønsket, men ikke anses for at være direkte problematisk, eller hvis adfærdsproblemet er mere relateret til manglende lydighed, end hvad der betragtes som mere alvorligt såsom frygt, angst og aggression. Små ”udfordringer” kan dog være de første tegn på et begyndende adfærdsproblem.

    Har din hund svært ved at slappe af og holde fokus på dig, kan det være irritationsmoment for dig til hundetræningen eller på gåturen, fordi din hund ikke ”hører efter”. Det kan skade jeres relation, fordi det let kan føre til en masse konflikter mellem dig og din hund. For din hund vil den manglende evne til at finde ro ofte være forbundet med overstimulering og et forhøjet stressniveau, som over tid kan udvikle sig til problemer med frygt og få konsekvenser for din hunds sundhed.

    De fleste hunde kan lære at blive bedre til at finde ro gennem træning og tilrettelæggelse af hundens hverdag, men nogle gange er der behov for mere end træning. I disse tilfælde kan det være en hjælp, og måske ligefrem en nødvendighed, at understøtte træningen med beroligende midler:

    Aromaterapi virker ved at stimulere lugtreceptorer i næsen, som derefter sender beskeder gennem nervesystemet til det limbiske system - den del af hjernen, der er involveret i adfærdsmæssige og følelsesmæssige reaktioner, især når det kommer til overlevelsesadfærd: fodring, reproduktion og pasning af unger samt kamp-flugt-frys-reaktioner. Dette er grunden til, at aromaterapi ofte bruges af mennesker til at adressere følelser af angst, vrede, frygt, stress og mange flere.

    Da hunde har en stærkere lugtesans end mennesker, transporterer indånding af æteriske olier hurtigt virkningerne ind i blodbanen, hvorfra det cirkuleres rundt i hele kropssystemet på få minutter. Dette gør aromaterapi effektivt og velegnet til hunde, og er grunden til, at det kan være den afgørende tilføjelse, som får din træning til at give pote.

    Aromaterapi er desuden en nem udvidelse af din træning, der gør din indsats for at hjælpe og støtte din hund holistisk. Det er oplagt at forstærke virkningen af aromaterapi ved hjælp af klassisk konditionering og/eller akupressur.

    Brugen af æteriske olier gennem aromaterapi kan være yderst gavnlig for din hunds sundhed. Når de bruges korrekt og af denne rette kvalitet, kan disse olier dæmpe angst og fremme din hunds overordnede velvære på lang sigt.

  • Vores aromaterapeutiske tekstilspray er genvejen til dét sted hvor adfærden har sit udspring, nemlig i hundens hjerne.

    Tekstilsprayen indeholder en specielt formuleret aromaterapiblanding til hunde med koncentrationsbesvær, hvor alle ingredienser bidrager aktivt til at skærpe fokus og mindske forvirring, skabe forbundethed samt øge tilliden til sig selv og andre.

    Omryst før brug. Hold en sprøjteafstand på cirka 20 centimeter og spray én til to pump på tekstiler (tæpper, puder, kurv) nær hunden. Sprayen bør ikke bruges på plastik, såsom en transportkasse.

    Sprayen er specialdesignet til brug med hunde og er derfor ganske ufarlig for hunden at få på huden, i pelsen eller i munden. Det anbefales imidlertidig ikke at anvende sprayen direkte på hunden. Aromaterapi bør bruges med respekt for hundens følsomme næse. Ved at sprøjte på tekstiler, fremfor direkte på hunden, giver du hunden frit valg til at justere duftkoncentrationen. Hunden kan have behov for at begrave næsen i duften, eller fortynde duftmolekylerne ved at lægge sig med en vis afstand til kilden. Så længe hunden har snuden i retning af duftkilden, uanset afstanden hertil, bearbejder hjernen aktivt duftmolekylerne. Hunde har forskellige behov og er udstyret med forskellige følsomheder, som desuden varierer fra dag til dag. Alt sammen noget du ikke kan imødekomme og respektere, hvis du sprayer direkte på hunden. Derfor anbefales det heller ikke at spraye direkte på hundens seng, da det kan afholde hunden fra at benytte den, såfremt duftkoncentrationen er for stærk i den given situation. Flytbare tekstiler som tæpper, pudder og tøj er således mest velegnet til respektfuld aromaterapi.

    Forskellige faktorer påvirker, hvor længe en aromaterapeutisk tekstilspray virker ad gangen: Æteriske olier kan detekteres ved lugt i forskelligt tidsrum afhængigt af deres molekylestruktur. Det kan være alt fra et par timer (for topnoter) til at være mere end fem timer om at fordampe, og nogle kan endda blive hængende i dagevis (for basenoter). Kombinationer af forskellige duftnoter stabiliserer de mere flygtige topnoter, hvilket hjælper med at få duften til at holde længere og øger de generelle terapeutiske fordele ved blandingen. Denne tekstilspray anvender af den grund både topnoter (pebermynte og citron), mellemnoter (rosmarin) og basenoter (cedartræ), for at sikre en terapeutisk effekt i minimum 2-3 timer efter påføring af tekstil. Lufttemperaturen og luftcirkulationen kan dog få duftmolekylerne til at fordampe hurtigere eller langsommere. For eksempel skaber varme rum en større spænding i duftmolekylernes bindinger, hvilket får dem til at forsvinde hurtigere. Ligeledes kan hurtig luftbevægelse få duften til at holde i kortere tid. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at friske duften op (spray igen) oftere.

  • Opbevar produktet på et køligt, mørkt sted væk fra direkte sollys og varmekilder.

  • 24+ måneder, hvis den opbevares under ideelle betingelser.

    Bemærk venligst: Vores produkter er håndlavede i små partier. På grund af naturlige og økologiske ingredienser kan der forventes ændringer i farve, konsistens og duft. Dette påvirker ikke kvaliteten eller effektiviteten af vores produkter. Vi søger at holde det naturligt og ikke tilføje skadelige tilsætningsstoffer eller store mængder stabilisatorer til vores produkter, derfor kan der godt dannes en smule bundfald. Teksturen vil ikke ændre ved dens virkning.

  • *Pebermynte hydrolat (Mentha piperita), +cedartræolie (Cedrus atlantica (Cedarwood) oil), +citronolie (Citrus limon (Lemon) oil), +rosmarinolie (Rosmarinus officinalis (Rosemary) oil).

    (*) Organic

    (+) Certified Pure Therapeutic-Grade® (CPTG®)

    Sprays fra JORDLIG er håndrørt i små portioner, indfarvet af naturlige ingredienser som blomstervand og dufter af CTPG®-certificeret æteriske olier (0,30%), som kan føre til mindre variationer i væskens konsistens, farve og duft.

    Væsken er vegansk og består af naturlige (100%) og økologiske (99,70%) ingredienser, og er i øvrigt helt fri for syntetiske parfume- og farvestoffer, nanopartikler samt parabener.

    Du kan læse mere omkring de anvendte ingredienser og deres effektbidrag til produktet her.

  • Efter endt brug skal eventuelt restindhold afskaffes som madaffald og emballagen skal sorteres til genanvendelse som plastik.