Hvad betyder det at et produkt er naturligt?

 

Du har garanteret stødt på et produkt, der er blevet markedsført som naturligt, men det er ingen garanti for, at produktet er lavet af ingredienser, som findes i naturen. Der findes nemlig ikke nogen regler indenfor hudpleje, om hvornår et produkt er ”naturligt nok” til at det må markedsføres som naturligt. Ligesom der ikke findes nogen officielle definitioner på, hvornår en ingrediens karakteriseres som værende naturlig.

Nogle definerer naturlig hudpleje som produkter, der er sammensat af ingredienser udvundet fra naturen. Andre benytter betegnelsen naturligt om produkter, der består af stoffer som oprindeligt er fundet i naturen, selvom de er fremstillet syntetisk til produktet. Andre igen mener, at det fortsat er en naturlig ingrediens, når ingrediensen er udvundet fra naturen og efterfølgende modificeres kemisk i et laboratorium.

Du skal være opmærksom på, at mange virksomheder markedsfører deres produkter som naturlige, uden det nødvendigvis fremgår tydeligt hvordan de som virksomhed definerer naturlighed – ikke at forveksle med et produkt der er økologisk. Et produkt kan godt være naturligt uden at være økologisk. Økologi henviser nemlig til råvarernes oprindelse; hvilken dyrkningsmetode der anvendes til at fremstille produktets ingredienser. Desværre findes der ikke nogen myndighedsgodkendt økologimærkning på hudpleje, som vi kender det fra fødevarer.

Tjek altid procenterne for naturlige og økologiske ingredienser

Et gennemsigtigt hudplejemærke vil altid nævne, hvor stor en procentdel af dets ingredienser, der er ”naturlige” og hvilken procentdel der er ”økologisk” – separat! Det er uetisk blot at sige produktet er naturligt og økologisk.

De fleste hudplejeprodukter er vandbaserede, og vand kan ikke certificeres som økologisk, derfor kan det være noget nær umuligt at finde 100% økologiske hudplejeprodukter. Nogle produkter kan også indeholde vildt høstede ingredienser, der er så rene og naturlige som de næsten kan blive, men de er ikke økologisk dyrket og kan derfor ikke certificeres som økologiske.

Andre ingredienser, du ofte kan støde på i hudplejeprodukter, er af mineralsk oprindelse. Mineraler dannes gennem geologiske processer i Jorden. Lerpulver er et eksempel på en almindelig hudplejeingrediens af mineralsk oprindelse, da ler udvindes fra lergrave forskellige steder på kloden. Ingredienser af mineralsk oprindelse kan, ligesom vand, ikke certificeres som økologisk, selvom der ikke er anvendt pesticider, kemikalier eller kunstgødning til udvindingen.

Andre producenter har ikke økologisk certificering, fordi deres produkter stammer fra hele verden. Hvert landområde har sine egne specifikke love og regler for økologi, hvorfor producenten ikke kan modtage økologisk certificering på tværs af produkter. Et eksempel herpå er dōTERRA. Gennem en omfattende GC/MS-analyseproces er dōTERRA i stand til at afgøre, om der findes kemiske rester i den essentielle olie, såsom pesticider, herbicider, fortydningsmidler og opløsningsmidler. Med denne strenge analyseproces er dōTERRA i stand til at sikre, at alle CPTG Certified Pure Therapeutic Grade® essentielle olier, der tilbydes af dōTERRA, faktisk er et trin over økologiske. 

Mærkede produkter giver dig den bedste garanti

Ecocert, BDIH, Cosmebio og NaTrue er blandt de mest kendte mærkningsordninger indenfor plantebaseret kosmetik og hudpleje, og er din garanti for at produktet består af naturlige ingredienser. Hvis produktet ikke har en mærkning, kan ingredienslisten også gøre dig klogere på om indholdsstofferne er naturlige.  

Central opfylder Ecocerts krav til naturprodukter og oplyser naturligvis for hvert produkt hvor stor en andel af ingredienserne, der er hhv. naturlige (definition: udvundet fra naturen) og økologiske. Alle anvendte ingredienser er af naturlig oprindelse, og Centrals ingredienslister er både enkle og letlæselige. Økologi har altid en høj prioritet hos Central, når det er muligt, men for nogle produkter kan procentandelen af økologiske råvarer fremstå lav. Tjek da ingredienslisten. Indeholder produktet lerpulver? Er produktet vandbaseret? Begge ingredienser er eksempler på råvarer, hvor det ikke giver mening at tale om økologi. 

I andre tilfælde findes der endnu ikke økologiske varianter af en given råvare. Sodium cococyl isenthionate er et eksempel herpå, som udvindes fra kokosolie og er et populært valg som tilføjelse til badeprodukter, for at få skummende veganske rengøringsprodukter. Desværre kan det endnu ikke skaffes som en økologisk certificeret råvare her i Danmark.

Central har en streng politik omkring ikke at anvende animalske biprodukter til vores plejeserie. Der hersker et hierarki tværs af dyrearter. Et hierarki opstillet af mennesker. Visse arter fortjener vores kærlighed, omsorg og tilknytning, mens andre er blevet objektiviseret og personlighedsfrarøvet. De er genstande for vores udnyttelse. Men ikke hos Central. Ingen dyr skal lide overlast. Uanset art. Centrals produkter er nøje sammensat af naturens medicinskab for alle dyrenes bedste – både dit dyr, som kan nyde godt af deres helbredende egenskaber, og de dyr, som ikke skal donere ingredienser hertil.